Vandkamp i april

Vandkamp i april

Vandkamp – eller ej?

Vandet finder altid en vej. Sådan siger vi her hos Vandafledning.dk, og derfor handler det om at bygge og indrette sig i samklang med vandet – ikke imod det.

Det var også et af de gode budskaber på konferencen ’Vandkamp 2’, og den efterfølgende workshop, som vi deltog i den 16. april. Arrangørerne var DANVA og den rådgivende virksomhed Smith Innovation. Det hele blev gennemført virtuelt. Naturligvis, må man sige, i en tid, hvor hele samfundet mere eller mindre har været lagt ned af corona-virussens hærgen.

Byg i samklang med vandet

Vandkamp 2 var en del af et længere forløb, som går under navnet ’Watercities’. Det hele handler om, hvordan vi bygger og udvikler vore byer, så de kommer til at fungere i en god samklang med vandet – og ikke sådan, at vi skal kæmpe mod vandet. Mange byer ligger jo ved vand. Enten ved kysten, fordi der har været en mulighed for at etablere en havn, eller ved vandveje inde i landet: Åer og floder, som i gamle dage var vigtige forbindelser mellem byerne og betød meget for varetransport m.v.

Den naturligt gode beliggenhed er desværre også årsagen til, at mange byer i dag kæmper med vandproblemer. I takt med klimaændringerne, tættere bebyggelse og måske også bebyggelser på arealer, som vandet før kunne oversvømme eller blive ledt væk fra, oplever vi, at vandet oversvømmer veje og arealer, og at kloaksystemerne har svært ved at aflede vandet, hvis der for eksempel kommer voldsomme regnskyl.

Hos Vandafledning.dk ser vi mange af disse problemer – hver dag. Når kloakbrønde stopper, når der pludselig kommer for meget materiale i dem fra regnvand og overfladevand, eller når vi er med til at planlægge vandafledningen fra et nybyggeri.

Byen, landskabet og vandet

Planlægningen af fremtidens byområder kommer til at tage højde for både menneskenes og naturens behov. Vi skal bygge i et samspil mellem landskabets rammer, hvordan vandet opfører sig, og menneskets behov. Vi skal både have opfyldt vore behov for moderne byområder, hvor vi kan bo og arbejde, og tage hensyn til, at vi skal håndtere meget mere vand i fremtiden med klimaforandringer og ændret vejr.

Set ud fra vores perspektiv handler det både om at bruge den moderne teknologi, så vi kan aflede vandet bedst muligt, og om at bygge med naturen og ikke mod naturen.

I en praktisk hverdag handler det ikke mindst om at give naturen mere plads i vores byområder. Vi skal udnytte naturens egne evner til at håndtere stigende vandmasser, så det nytter ikke at tapetsere det hele med bygninger, fliser og asfalt. Det tror vi her hos Vandafledning.dk bliver en af de næste års store erkendelser inden for byggeriet, for mennesket vil stadig bygge ved havet, floder og søer. Så vi skal lære at bygge med vandet og på en bæredygtig måde udnytte naturens egne mekanismer så godt som muligt.

For os var konferencen og workshoppen en stor inspiration. Så 1000 tak for gode indlæg til blandt andet Katrina Wiberg fra Arkitektskolen i Aarhus, Lasse Vilstrup Palm fra arkitektfirmaet CF Møller og Ole Mygind fra MarselisborgCentret. Vi fik meget med hjem om nyskabende og bæredygtig vandhåndtering, som vi kan bruge i vores hverdag til fordel for vore kunder.

Coronaen påvirker klima og miljø

Coronaen påvirker klima og miljø

Måske kan vi blive inspireret til at styrke indsatserne for miljøet

Hvis man ser på satellitbilleder af de forskellige verdensdele, som er taget henholdsvis før og efter, at corona-krisen satte ind, kan man se tydelig forskel. Områderne omkring de store byer i verden er mindre oplyste, end de plejer at være, luften er klarere, og der er tydelige tegn på, at verden er gået ned i gear.

Vi kan også læse mange historier i aviserne om, at luften i store byer i for eksempel Indien og Kina pludselig er blevet så ren, at folk igen kan holde ud at gå i gaderne. Det gælder for eksempel i New Delhi, som ellers har været præget af rigtig meget smog, så det har været ubehageligt at opholde sig i byen.

Jamen, er det ikke dejligt, at corona-virus kan have den virkning? Det skulle man jo tro, men vi må nøjes med at glæde os over det i øjeblikket. For som langtidsløsning er det ikke holdbart.

Det er nemlig aldrig en god ting, at for eksempel udledningen af CO2 falder, fordi vi har økonomisk krise. Det betyder, at den falder, fordi der er mindre aktivitet i samfundet, at virksomhederne ikke producerer, og at folk holder sig indendøre.

Hvis vi derimod fik CO2-udledningen og i det hele taget forureningen til at falde, fordi vi gjorde en indsats for det, mens samfundet i øvrigt var i normal gænge, ja så havde det helt andre positive perspektiver. For det kræver økonomiske muskler at få ændret ting, så det bliver bæredygtige og langvarige løsninger – det er svært at realisere, når alting er gået i stå.

Måske kan billederne af den rene luft over de store byer og folks oplevelse af, at det er blevet sundere at opholde sig i dem, alligevel få en positiv effekt. Vi kan pludselig se, hvad en indsats for miljøet ville kunne gøre for os – så lad os håbe, at vi kan holde fast i målene om at skabe et bedre miljø, også når samfundet igen kommer op i omdrejninger og vi igen skal have skabt den vækst, der er nødvendig for at brødføde stadigt flere mennesker og skabe gode sundhedssystemer m.v.

Spildevandets vej

Spildevandets vej

Hvert døgn bruger en dansker i gennemsnit 80 – 150 liter vand. Det bliver til adskillige kubikmeter hen over året. Og så har vi endda sparet rigtig meget på vandet de senere år, så vandforbruget er faldende – men vi bruger stadig masser af vand.

Meget af vores vandforbrug bliver til spildevand på den ene eller anden måde. Hvad enten vi tager et bad, trækker ud i toilettet eller bruger vand i madlavningen, så ender vandet ude i vores kloaksystem som spildevand. Langt det meste spildevand behandles på offentlige rensningsanlæg, men en del renses også lokalt ved de enkelte ejendomme, i de områder hvor der ikke er ført kloakledninger ud til et centralt rensningsanlæg.

Hvad sker egentlig med spildevandet, fra det ”produceres” hjemme hos os i vore hjem, til det igen kan ledes renset ud i naturen? Det vil vi gerne fortælle lidt om her, for der er tale om en spændende proces, der bliver mere effektiv, jo bedre kvaliteten af spildevandet er. Jo færre uønskede ting, der er i spildevandet, jo bedre fungerer rensningsanlægget – og du kan selv gøre en hel del her.

Undlad for eksempel at komme vatpinde, hygiejnebind, renseservietter og papirlommetørklæder i toilettet. Alt det nedbrydes ikke og skal sorteres fra i rensningsanlægget. Nogle gange stopper det filtre og ødelægger pumper – og så fungerer rensningen ikke optimalt. Så i kloakken hører kun toiletpapir, badevand og vand fra køkken og rengøring – ikke alt muligt andet.

Det sker der med spildevandet

Når spildevandet gennem kloakledningerne ender ude i rensningsanlæggene, starter en renseproces, som tager fra 1-1½ døgn, inden vandet er klar til igen at indgå i naturens kredsløb.

Der er typisk 6 trin i denne proces:

  • Rist og sandfang. Som det første på rensningsanlægget kommer spildevandet gennem riste, der holder kviste, grene m.v. tilbage. I et sandfang tilbageholdes sand og grus. Det hele samles fra og sendes på en kontrolleret losseplads.

  • For-klaringstank. Herfra ledes vandet til store for-klaringstanke. Vandet står her helt stille, så slam synker til bunds. Herfra pumpes det til rådnetanke.

  • Biologisk rensning. Spildevandet renses også biologisk. Det fjerner en række organiske stoffer samt kvælstof og fosfor. Rensningen udnytter de bakterier, som i forvejen findes i spildevandet, som ved forskellige procedurer omdanner og fjerner de skadelige stoffer.

  • Efter-klaring. I efter-klaringstankene skilles slam og spildevand igen ad. Slammet falder til bunds, og noget af slammet, som indeholder levende organismer, genbruges i den biologiske rensning af nyt spildevand.

  • Filtrering. Nu er vandet næsten rent. Det pumpes til et sandfilter, der fjerner de sidste urenheder. Hvis der er fosfor tilbage, kan det fjernes kemisk i denne del af processen.

  • Iltning. Det rensede spildevand er nu klar til at blive ledt ud i naturen. Men det iltes forinden, sådan at det indeholder omkring 60% ilt. Det er godt for dyre- og planteliv, hvor det udledes.

  • Slammet. Slammet, der bliver til overs, kan enten bruges til gasproduktion i biogasanlæg, eller det forbrændes på forbrændingsanlæg. Det kan også efter særlige retningslinjer bruges som gødning på markerne.

Når spildevandet renses, fjernes en række organiske stoffer, som er skadelige for naturen. De giver iltsvind i farvandene, så fiskene og vandplanter dør, og et stof som ammoniak er direkte gift for fisk og andre dyr. Derfor er det vigtigt, at vi får fjernet disse stoffer fra spildevandet, inden det igen ledes ud i naturen.

Hvis du som så mange andre netop har genset ’Matador’, så kan du måske huske, at Doktor Hansen kommer i modvind, da han peger på, at den lokale fjord er blevet forurenet af virksomheders udledninger og kloakudløbene fra Korsbæk. Det var mennesker som ham, der fik gang i diskussionen om vandforurening og sat gang i en ordentlig rensning af det spildevand, som vi ikke kan undgå, man som vi må sørge for, er så rent som overhovedet muligt, inden vi sender det tilbage til vandløb og hav.

ADRESSE

Vandafledning ApS
Herstedøstervej 21
2600 Glostrup
CVR-nr. 38152106

KONTAKT

Tlf.nr. 25 94 25 81
E-mail: info@vandafledning.dk

Få tilsendt vores PDF
"5 gode råd til at sikre korrekt vandafledning"