Spildevandets vej

Hvert døgn bruger en dansker i gennemsnit 80 – 150 liter vand. Det bliver til adskillige kubikmeter hen over året. Og så har vi endda sparet rigtig meget på vandet de senere år, så vandforbruget er faldende – men vi bruger stadig masser af vand.

Meget af vores vandforbrug bliver til spildevand på den ene eller anden måde. Hvad enten vi tager et bad, trækker ud i toilettet eller bruger vand i madlavningen, så ender vandet ude i vores kloaksystem som spildevand. Langt det meste spildevand behandles på offentlige rensningsanlæg, men en del renses også lokalt ved de enkelte ejendomme, i de områder hvor der ikke er ført kloakledninger ud til et centralt rensningsanlæg.

Hvad sker egentlig med spildevandet, fra det ”produceres” hjemme hos os i vore hjem, til det igen kan ledes renset ud i naturen? Det vil vi gerne fortælle lidt om her, for der er tale om en spændende proces, der bliver mere effektiv, jo bedre kvaliteten af spildevandet er. Jo færre uønskede ting, der er i spildevandet, jo bedre fungerer rensningsanlægget – og du kan selv gøre en hel del her.

Undlad for eksempel at komme vatpinde, hygiejnebind, renseservietter og papirlommetørklæder i toilettet. Alt det nedbrydes ikke og skal sorteres fra i rensningsanlægget. Nogle gange stopper det filtre og ødelægger pumper – og så fungerer rensningen ikke optimalt. Så i kloakken hører kun toiletpapir, badevand og vand fra køkken og rengøring – ikke alt muligt andet.

Kilde: VandCenter Syd

Det sker der med spildevandet

Når spildevandet gennem kloakledningerne ender ude i rensningsanlæggene, starter en renseproces, som tager fra 1-1½ døgn, inden vandet er klar til igen at indgå i naturens kredsløb.

Der er typisk 6 trin i denne proces:

Rist og sandfang. Som det første på rensningsanlægget kommer spildevandet gennem riste, der holder kviste, grene m.v. tilbage. I et sandfang tilbageholdes sand og grus. Det hele samles fra og sendes på en kontrolleret losseplads.
For-klaringstank. Herfra ledes vandet til store for-klaringstanke. Vandet står her helt stille, så slam synker til bunds. Herfra pumpes det til rådnetanke.
Biologisk rensning. Spildevandet renses også biologisk. Det fjerner en række organiske stoffer samt kvælstof og fosfor. Rensningen udnytter de bakterier, som i forvejen findes i spildevandet, som ved forskellige procedurer omdanner og fjerner de skadelige stoffer.
Efter-klaring. I efter-klaringstankene skilles slam og spildevand igen ad. Slammet falder til bunds, og noget af slammet, som indeholder levende organismer, genbruges i den biologiske rensning af nyt spildevand.
Filtrering. Nu er vandet næsten rent. Det pumpes til et sandfilter, der fjerner de sidste urenheder. Hvis der er fosfor tilbage, kan det fjernes kemisk i denne del af processen.
Iltning. Det rensede spildevand er nu klar til at blive ledt ud i naturen. Men det iltes forinden, sådan at det indeholder omkring 60% ilt. Det er godt for dyre- og planteliv, hvor det udledes.
Slammet. Slammet, der bliver til overs, kan enten bruges til gasproduktion i biogasanlæg, eller det forbrændes på forbrændingsanlæg. Det kan også efter særlige retningslinjer bruges som gødning på markerne.

Når spildevandet renses, fjernes en række organiske stoffer, som er skadelige for naturen. De giver iltsvind i farvandene, så fiskene og vandplanter dør, og et stof som ammoniak er direkte gift for fisk og andre dyr. Derfor er det vigtigt, at vi får fjernet disse stoffer fra spildevandet, inden det igen ledes ud i naturen.

Hvis du som så mange andre netop har genset ’Matador’, så kan du måske huske, at Doktor Hansen kommer i modvind, da han peger på, at den lokale fjord er blevet forurenet af virksomheders udledninger og kloakudløbene fra Korsbæk. Det var mennesker som ham, der fik gang i diskussionen om vandforurening og sat gang i en ordentlig rensning af det spildevand, som vi ikke kan undgå, man som vi må sørge for, er så rent som overhovedet muligt, inden vi sender det tilbage til vandløb og hav.